Et nyt samarbejde mellem Samsø, Syddjurs, Norddjurs, Aarhus, Odder og Horsens Kommuner skal skabe mere liv under havoverfladen, øge biodiversiteten og fremme et sundt havmiljø omkring Samsø, lyder det fra økommunen.
Samsingerne er tæt knyttet til havet og anvender de mere end 100 km kyststrækning til erhvervsformål, turisme og i deres fritid. Derfor er et sundt havmiljø i Kattegat vigtigt for Samsø. Et levende havmiljø er en vigtig del af ø-samfundet, hvor kommunen arbejder med at bevare og beskytte det.
- Op til 1970’erne var Samsø et fiskersamfund. Det ændrede sig i takt med at livet i Aarhus Bugt forsvandt. Vi har en stor opgave i at reetablere det blomstrende liv, der har været i Aarhus Bugt i gamle dage, til gavn for samsinger, turister og ikke mindst dyre- og plantelivet i og omkring havet, siger borgmester Marcel Meijer (S).
Projektkoordinator
Samarbejdet mellem de seks kommuner, der grænser op til Aarhusbugten, skal bidrage til at tiltrække finansiering og få indflydelse på myndighedsarbejdet. På sigt kan plantning af ålegræs, opfiskning af krabber og udsætning af fiskeyngel på Samsø blive resultatet af det nye samarbejde. Initiativer som alle vil bidrage til at forbedre havmiljøet og øge biodiversiteten omkring Samsø.
- Kommunerne har været ekstremt gode til at arbejde sammen om at søge indflydelse på den nationale havplan. Jeg er kisteglad for, at vi nu tager det næste skridt og taler om genopretning af Kattegat, siger arcel Meijer.
Som en del af projektet vil der blive ansat en projektkoordinator, som skal medvirke til at realisere synergier, fælles fundraising, udpege nye fælles projektmuligheder og styrke indsatsen for havmiljøet på tværs.
Samarbejdet er i tråd med projektet Barreef hvor der etableres stenrev ved Samsø. Det kunstige stenrev vil begrænse kysterosion, kunne øge biodiversiteten og være til gavn for torskebestanden.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.