
SILKEBORG: Silkeborg Kommune og Realdania er sammen med en række sponsorer gået sammen om en arkitektkonkurrence for at skabe en såkaldt masterplan for søfront- og havnearealerne i Silkeborgs centrum. Arealer, der måske er de allermest attraktive i Silkeborg By, som det hedder i sagsfremstillingen i de kommunale dagsordener.
Den nye masterplan skal skabe plads til og sammenhæng mellem fire, store elementer: Søbad, ny hjejledok, bypark og et nyt Asger Jorn-museum.
Museet, der i dag er beliggende i et park-og skovområde i et villakvarter i Silkeborg, savner mere plads - og en bedre beliggenhed i forhold til Silkeborgs andre attraktioner.
Opgaven går på at sikre en god offentlig, rekreativ og trafikal udnyttelse af det, der af mange silkeborgensere opfattes som byens hjerte, som det beskrives.
- De pæneste; de flotteste steder - som alle ville sige, det er da dejligt - der har vi biler stående på asfalt, og det vil vi lave om på, som Hans Okholm (SF), formand for Plan- og vejudvalget, siger til Politiken.
Kultur og mennesker - og ikke store parkeringspladser skal derimod indtage områderne ud mod Silkeborg Langsø.
- Kommunens ambition er at skabe sammenhæng mellem det gamle industriområde, Papirfabrikken, havnen og bymidten, forklarer Hans Okholm.
Konkurrencen forløber i to faser. I første fase afsøges de overordnede forhold, hvorefter de tre teams skal konkretisere deres visioner i anden fase.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.