
HØRSHOLM: Tilbage i august startede Hørsholm en undersøgelse af mulig skimmelsvamp på kommunens rådhus, og nu er resultatet klar: Der er fundet 'relativ kraftig vækst af skimmelsvamp jævnt fordelt på det nuværende rådhus'.
Derfor må de cirka 300 ansatte på rådhuset i starten af det nye år rykke i midlertidige lokaler på Slotsmarken, mens skaderne udbedres, og et godt indeklima igen kan opretholdes for både ansatte og borgere med deres gang på rådhuset. Det oplyser kommunen.
- Vi forhandler i øjeblikket om at flytte til en ny lokalitet, hvor vi kan få et bedre indeklima. Vi er nu så langt i forhandlingerne og med flytteforberedelserne, at vi kan fortælle, at vi er i gang med at forhandle kontrakt med Slotsmarken som ny midlertidig lokalitet til rådhuset. Vi håber at kunne flytte i uge syv, men et afgørende kriterium for flytningen er, at vi allesammen kan arbejde fra dag ét, siger kommunaldirektør Pernille Halberg Salamon.
Undersøgelsen af det nuværende rådhus blev sat i gang efter fund af sporer i nogle lokaler, og det fund viser sig altså nu at være fordelt på hele rådhuset. Derfor har kommunen vurderet, at en midlertidig flytning er den bedste løsning for både borgere og ansatte, og der er blandt andet taget højde for, at den nye lokation er lettilgængelig med offentlig transport.
Ifølge Arbejdstilsynet må der gerne arbejdes i lokaler uden synlig skimmelsvamp i en kortere periode.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.