VIBORG: Retten i Viborg har afsagt dom, der betyder at tre varmeværker skal betale et større millionbeløb til det kommunalt ejede Energi Viborg, skriver Viborg Stifts Folkeblad. Sagen kom efter skandalen med boringerne efter varmt vand ved Kvols. Efter det fejlslagne forsøg på at finde varmt vand i undergrunden, indgik Energi Viborg en aftale med nogle af deltagerne i projektet om, hvordan udgifterne skulle dækkes.
De tre værker afviste Energi Viborgs krav, men nu har retten bestemt, at Skals Kraftvarmeværk skal betale ca. 3,8 mio. kr., Stoholm Fjernvarmeværk ca. 3,5 mio. kr. og Løgstrup Varmeværk ca. 3 mio. kr. til Energi Viborg. Derudover kommer et større rentebeløb og sagsomkostninger på ca. 558.000 kr.
Retten lagde bl.a. vægt på, at der i sin tid var indgået klare aftaler mellem deltagerne om at betale en forholdsmæssig andel af undersøgelsesudgifterne, aftaler som stadig var afgørende for, hvordan udgifterne skulle fordeles. De tre værker har nu fire uger til at overveje en anke.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.