SØNDERBORG: Næsten 22 mio. kr. kommer det til at koste at anlægge en ny kongelig køkkenhave ved Gråsten Slot, som skal være åben for alle. Hovedparten af de 22 mio. kr. kommer fra fondsdonationer og staten, mens Sønderborg Kommune betaler 5,3 mio. kr. Penge, man fra kommunens side har besluttet at poste i projektet for at tiltrække turister og for at etablere et beskæftigelsesprojekt, siger borgmester i Sønderborg Erik Lauritzen (S) til DR Syd:
- Vi skaber noget meningsfuldt beskæftigelse til nogle af vores medborgere, som ikke kan varetage et almindeligt job. De har brug for beskyttet beskæftigelse, og det kan de få her. Vi vil gerne investere, så vi kan få flere turister til området, der øger omsætningen og skaber arbejdspladser. På den måde får vi øget vores skatteindtægter, så vi kan blive ved med at levere den service på blandt andet børne, skole- og ældreområdet, siger borgmesteren.
Slotshavechef på Gråsten Slot Niels Mellergaard siger, at projektet er sket i et tæt samarbejde med kommunen, fonde og de lokale interesseorganisationer.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.