ODENSE: Vejdirektoratet har bremset en lokalplan med nye 120 boliger ved Odense. Med en indsigelse mod et byggeri af 120 boliger i Dyrup klos op ad motorvejen skal kommunens byplanlæggere finde en ny måde at få planen til at blive til virkelighed, skriver TV2 Fyn.
- Det handler om, at det simpelthen bliver for støjbelastede boliger, siger byplanchef i By- og Kulturforvaltningen, Jeanette W. Olsen og forklarer: - Vejdirektoratet har som statslig vejmyndighed nogle interesser i at sikre, at der ikke skal laves nye støjværn. Vi ved godt, det er et støjplaget område, så det er relevant, at de stiller spørgsmålet og det er det, vi nu er ved at undersøge, hvordan vi får det hele til at gå op i en højere enhed.
By- og Kulturforvaltningen har tidligere peget på, at de 120 boliger i Dyrup - hvis de bliver til noget - kan huse nogle af de familier, der skal genhuses, når der i Vollsmose som forventet bliver solgt eller revet 1.000 boliger ned.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.