GULDBORGSUND: I Guldborgsunds Økonomiudvalg kunne der tirsdag ikke samles et flertal bag en indstilling om fremtiden for de omstridte kæmpesommerhuse i Marielyst. Uenigheden om, hvordan de ulovlige sommerhuse skal lovliggøres, kommer efter, at Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget ellers indstillede til nedrivning på et møde i marts.
I Økonomiudvalget var der stemmelighed i afstemningen om, hvorvidt udvalget skulle indstille en fysisk lovliggørelse (nedrivning) eller en juridisk lovliggørelse (en ny lokalplan) til byrådet. Det skyldes, at DF's ene ud af udvalget syv medlemmer stemte blankt. Partiet har tidligere oplyst til Folketidende, at man hverken vil stemme for det ene eller det andet, da ansvaret ifølge DF ligger ved Venstre og Guldborgsundlisten, der i første omgang stemte projektet igennem.
Tilbage i foråret 2020 gav kommunen tilladelse til byggeriet af de 10 kæmpesommerhuse, som Planklagenævnet i januar afgjorde var i strid med lokalplanen. I Økonomiudvalget stemte Guldborgsundlistens tre medlemmer for, at der skal laves en ny lokalplan, mens de to S-medlemmer og det ene V-medlem vil have sommerhusene revet ned. Fremtiden for sommerhusene skal endeligt afgøres på et byrådsmøde den 15. april.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.