dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

De støjramte betaler selv:
Støjende gangbro på Lillebæltssbroen skal ned

KORT NYT13. MAR 2023 15.05

FREDERICIA / MIDDELFART: Siden forlystelsen Bridgewalking Lillebælt blev etableret i 2015, har den jyske del af gangbroen været en støjkilde, der på grund af hyletoner ved bestemt vindretning har udløst hundredvis af klager. Nu skal broen ned - finansieret af naboers erstatninger og forlystelsens overskud, skriver Fyens Stiftstidende.

Gangbroen var kortvarigt i brug, men har de seneste år været taget helt ud af drift. Naboerne lagde sag an mod Fredericia og Middelfart kommuner for at få broen ned. Det fulgte byretten i Odense dog ikke, men tilkendte dem en samlet erstatning på 1,25 millioner kroner for værditab på grund af støjen.

Efter et forhandlingsmøde med begge kommuners topchefer kom en løsning på bordet: Bridgewalking Lillebælt står for at fjerne gangbroen, beboerne bidrager med deres erstatning til at få den væk og dropper at anke til landsretten.

ka

 




Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.