Terrorsikring af de danske byer er et nationalt anliggende, som regeringen nu må tage et økonomisk ansvar for. Sådan lyder et krav fra borgmestrene i landets fire største byer, der på grund af anbefalinger fra PET og politiet må bruge millioner på sikring af f.eks. gågader og øget sikkerhed ved større begivenheder. Det sker efter en række terrorangreb i andre europæiske byer. Det skriver Jyllands-Posten.
Hvis kommunerne skal blive ved med at betale terrorsikringen selv, vil det ramme kernevelfærd og bremse byggeri af f.eks. børnehaver og skoler, lyder advarslen fra borgmestrene i København, Odense, Aarhus og Aalborg.
- Truslen om terror er åbenlyst et nationalt sikkerhedsspørgsmål, som det er besynderligt, hvis regeringen ikke vil være med til at løfte ansvaret for, siger Frank Jensen (S), overborgmester i København.
Anlægsloftet er i vejen
Både Aalborg og Aarhus er i de næste år nødt til at bruge tocifrede millionbeløb på terrorsikring, mens København står over for en trecifret millionregning.
- Hvis staten ikke finder finansieringen til terrorsikring, er der en række andre ting, vi ikke kan, f.eks. at renovere skolerne, siger Thomas Kastrup-Larsen (S), borgmester i Aalborg.
Ud over øgede udgifter er det et problem for borgmestrene, at terrorsikringen er omfattet af det såkaldte anlægsloft, der sætter grænser for, hvor mange penge kommunerne må bruge på byggeri.
En 'tvungen national opgave'
Finansminister Kristian Jensen (V) påpeger, at anlægsloftet for 2018 allerede er hævet, og at kommunerne kan investere i terrorsikring for de midler:
- Kommunerne må selv vælge, hvordan de vil prioritere de penge, der er lavet en aftale om, siger han.
De fire borgmestre presser bl.a. på for at få taget kommunernes merudgifter til terrorsikring op i forhandlingerne om næste års finanslov. Det støttes af Peter Skaarup (DF), formand for Folketingets Retsudvalg. Han frygter, at terrorsikring strander i en pengestrid mellem stat og kommuner.
Retsordfører Naser Khader (K) betragter også terrorsikring som en 'tvungen national opgave', mens Trine Bramsen (S) kalder det 'urimeligt', at regeringen afviser at fritage terrorsikringen for anlægsloftet. Hun foreslår en pulje, hvorfra kommunerne kan søge midler til terrorsikring.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.