dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Stort flertal bag aftale om Amagerforbrænding

Teknik- og miljøudvalget i København har givet grønt lys til en aftale, der baner vejen for et kursskifte i hovedstadens håndtering af affald
28. SEP 2012 10.54

KØBENHAVN: På et ekstraordinært møde i Teknik- og Miljøudvalget har et stort flertal stemt for en aftale om Amagerforbrænding. Dermed ser en langvarig kamp om hovedstadens affald ud til at ende med øget fokus på genanvendelse og bedre udnyttelse af ressourcerne. Til trods for en befolkningstilvækst på 200.000, hvilket svarer til indbyggertallet i Odense, må det nye anlæg ikke brænde mere affald af end i dag.

- Jeg er glad for at en bred kreds af partier i Borgerrepræsentationen nu slår fast, at vi skal blive bedre til at genanvende og udnytte ressourcerne i affaldet. I København går vi allerede nu i gang med at sortere og genanvende mere affald. Jeg håber, københavnerne vil bakke op. Hvis vi er gode til at sortere, kan vi nedbringe mængden til forbrænding mere end det aftalte, siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF).

Hovedelementerne i den nye aftale er, at Amagerforbrænding skifter navn til Amager Ressourcecenter. Hver husholdning i hovedstaden skal reducere mængden af affald til forbrænding med 27 pct. Mængden af plast i forbrændingen skal reduceres med 40 pct. og CO2-udledningen fra affaldsforbrændingen skal reduceres med 42 pct. Samtidig er der enighed om at investere i ny teknologi i form af REnescience eller biogas. Det skal sikre større udvinding af knappe ressourcer som fosfor.

Aftalen skal behandles i Økonomiudvalget den 2. oktober og Borgerrepræsentationen den 4. oktober.

lcl

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/stort-flertal-bag-aftale-om-amagerforbraending

GDPR