
STRUER / AALBORG: Aalborg Kommune har ansat Jakob Bisgaard som ny vicedirektør for miljø- og energiforvaltningen, oplyser kommunen. Han kommer fra en stilling som direktør for teknik og kultur i Struer Kommune.
Jakob Bisgaard tiltræder 1. oktober og kommer dermed til at blive en del af Aalborgs forvaltningsstruktur, som betyder, at fokus på grøn omstilling øges, og forvaltningen skifter navn til klima og miljø. Han er uddannet biolog og har også tidligere været direktør i Jammerbugt Kommune.
- Jeg glæder mig utroligt meget til at arbejde med klimaforandringer og grøn omstilling i en kommune af Aalborgs størrelse. Det bliver rigtig spændende og udfordrende at fremme den grønne omstilling på tværs af kommunens forvaltninger, og i den forbindelse glæder jeg mig til at være med til at sikre, at alle medarbejdere kan sætte ord på og finde mening i at være med til at udbrede den grønne omstilling, siger Jakob Bisgaard.
60-årige Jakob Bisgaard afløser Jane Stampe, der går på pension efter 39 år som ansat i Aalborg Kommune.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.