Strynø står midt i skænderi: Riv ned eller bevar?

LANGELAND: Bør man kunne rive bevaringsværdige bygninger ned - eller som minimum kunne søge om at rive dem ned - eller skal man udelukkende satse på renovering og vedligehold? Det spørgsmål har delt byrådet på Langeland.

På den ene side står økonomiudvalget, der har indstillet til, at man på øen Strynø fremover bør få lov til at kunne jævne øjebæer og nedrivningsmodne bygninger med jorden. På den anden side står bymiljøudvalget og holder fast i, at netop forbuddet mod at fjerne de bevaringsværdige huse er årsag til, at der slet ikke er huse, som er nedrivningsmodne på øen.

- Strynø er så unik, fordi man stort set har bevaret den oprindelige bygningsmasse. Modsat mange andre steder er her både købmand, skole og præst, på trods af, at der kun bor cirka 200 personer på øen. Og sådan er det netop fordi, øen har en befolkningsvækst af langtuddannede akademikere, der satser på noget andet end parcelhuslivet, siger Bymiljøudvalgets formand Kim Welcher (DF) til dknyt.

Han frygter, at hvis man begynder at rive de bevaringsværdige huse ned, vil den gruppe af borgere, som har stået for befolkningsvæksten over de sidste 20 år, ikke længere i fremtiden bosætte sig på øen.

- De mennesker ønsker jo ikke et firkantet parcelhus, men gammel landidyl. På Strynø har man husmandssteder og gamle gårde. Skolen fra 1905 står takket være Realdania og kommunen nyrenoveret. Det er en ø, som hænger sammen med tilflytning, og det har især vist, selvom der er en færge med sidste afgang kl. 19 om aftenen, så har man altså tilflytning, og en positiv udvikling.

Kun bygninger med råd og svamp
Det økonomiudvalget ønsker at ændre, er en lokalplan, som stadfæster at huse der er klassificeret som bevaringsværdige i kategori 1-3 eller fredede, ikke kan rives ned. Modsat huse der er klassificeret som bevaringsværdige i kategori 4-9, kan man ikke engang søge om at ændre på huset. Og det er altså den mulighed, økonomiudvalget nu vil give ejerne, forklarer borgmester Tonni Hansen (SF). Men kun hvis det er absolut sidste mulighed:

- Vi vil gerne åbne for, at man kan rive de bygninger ned, som er kondemnerbare. Det vil sige, at de kan være gennemsyrede af råd eller svamp, og at det er umuligt at renovere dem. Når det er tilfældet, så mener jeg, at det skal være muligt at fjerne en sådan øjebæ. Men det er altså kun noget vi ønsker i yderste tilfælde, siger Tonni Hansen til dknyt.

Ellers mener han, at hvis man køber et bevaringsværdigt hus, har man også pligt til at vedligeholde dem.

- Men jeg er også indforstået med, at en ejer kan risikere at stå i en situation, hvor han eller hun enten på grund af manglende lyst eller manglende økonomi, ikke formår at vedligeholde bygningen. Men så er det altså, at vi ender med de her øjebæer, som egentlig burde kunne fjernes, siger Tonni Hansen

Findes slet ikke
Men der findes slet ikke kondemnerbare huse på Strynø, mener Kim Welcher:

- Der findes slet ikke faldefærdige rønner på Strynø. Der er selvfølgelig nogle, som trænger til en kærlig hånd, men det er der alle steder. Men med løsningen på Strynø, har man netop mindsket risikoen for sammenstyrtningsrisiko, fordi folk passer på deres huse. Hvis nu øen var i nedgang, og der stod tomme faldefærdige huse, ville det give mening at rydde op, men det gør der ikke, siger Kim Welcher til dknyt.

Han frygter, at hvis tilladelsen til at fjerne de bevaringsværdige huse alligevel kan gives, vil det resultere i, at flere lader huse forfalde, for at kunne bygge parcelhuse. Men netop fordi det ikke kan lade sig gøre at få dispensation til at fjerne bevaringsværdige huse i kategori 1-3, er indbyggerne tvunget til at vedligeholde husene, siger han. En holdning som han fortæller, at både ejendomsmæglerne, museer og handelstadsforeningen bakker op om.

Sagen udsat
Siden sagen både har været behandlet i økonomi- og byudviklingsudvalgene, er der dog sket det, at borgmesteren har henlagt den i en måneds tid:

- Jeg har valgt at udsætte sagen, da jeg opdagede at det Strynøudvalg, vi har nedsat for netop at varetage interesserne på Strynø, ikke er blevet hørt.

Et høringsorgan som Strynøudvalget skal høres, inden vi beslutter noget i byrådet, og derfor har vi iværksat en høringsproces for det udvalg, der varer en måned. Borgerne vil naturligvis efterfølgende også blive hørt i den almindelige høringsproces, siger borgmester Tonni Hansen til dknyt.