FANØ: Efter problemer med naturfredning, plantilladelse, adgangsforhold og til sidst ligefrem en politianmeldelse blev det udsigten til en mulig millionregning for miljøundersøgelser og oprensning, der kommer til at fælde trolden "Anker Drømmefanger" på Fanø, fortæller JydskeVestkysten.
Træskulpturen blev i sin tid bygget på en nedlagt losseplads for ikke at komme i konflikt med naturinteresser, men i stedet kom den i konflikt med ejeren af nabogrunden og nu også med den lokalplan, der havde været nødvendig for at den kunne blive stående. Udsigten til en millionudgift til undersøgelse, oprensning og afdækning af giftigt havneslam og andet affald blev katalysator for en hidtil fraværende enighed i erhvervs-, natur- og teknikudvalget.
Der skal nu udpeges tre til fem steder, hvor trolden lovligt kan placeres, og de skal så i offentlig høring. Forvaltningen har stillet i udsigt, at trolden kan fjernes fra sin nuværende placering senest 15. oktober, og hvis der ikke er fundet et nyt sted til den inden da, kan det komme på tale at tage den ned og lægge den på lager, indtil dens nye sted er fundet.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.