VARDE: Efter flere års forhandlinger køber Varde Kommune Blåvandshuk Fyr af Søfartsstyrelsen for 1,25 mio. kr. Fyret, som årligt har cirka 60.000 besøgende, overgås dermed kun af Tirpitz i antal besøgende i kommunen med 182.000 gæster i fjor, skriver Jydske Vestkysten.
SKAT har godkendt prisen, hvorefter Finansudvalget i Folketinget med et såkaldt aktstykke har godkendt handlen mellem to offentlige myndigheder. Det er ProVarde, som i mange år har haft turistkontor i Blåvandshuk Fyr, der kommer til at betale for handelen. Hidtil har ProVarde ikke betalt husleje, men skal i fremtiden betale 100.000 kr. om året i husleje til Varde Kommune.
Blåvandshuk Fyr, der ligger på Blåvands Huk, er bygget i 1900. Selve fyret er 39 meter højt, men står på en klittop, så den rager 55 meter op med en 1.000 watt pære, der blinker hvert 20. sekund. Lyskeglen kan ses op til 60 kilometer væk. Blåvandshuk Fyr er et såkaldt kategori b-fyr, så hvis pæren går en fredag, skiftes den først mandag.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.