AALBORG: Siden man har fået installeret termiske kameraer på havnefronten i Aalborg, er det i mindst to tilfælde lykkedes at redde menneskeliv, der ellers ville være gået tabt.
Sådan lyder den opløftende konklusion fra Aalborg Kommune to år efter, at kameraerne blev sat op.
- Vi har haft flere hændelser og konkret to hændelser, hvor det har gjort en afgørende forskel, fortæller afdelingsleder hos by og landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune, Henrik Jes Jensen til DR Nordjylland.
- Med de mange meter, som personerne i de pågældende situationer var drevet, havde man næppe fundet dem, hvis ikke man havde haft det her tekniske udstyr til hjælp, fortsætter han.
Hurtigt og præcist
I stedet for at registrere lys og farver som normale kameraer har de termiske kameraer øje for temperaturforskelle. Det betyder, at kameraerne kan spotte personer, der opholder sig i vandet, selvom det er helt mørkt.
Når et kamera i Aalborg Havn registrerer noget varmt krydse vandspejlet, går der automatisk en alarm hos Nordjyllands Beredskab og Nordjyllands Politi, og de kan via skærme se, om det er en person, der er faldet i vandet for derefter at sende mandskab og redningsbåd afsted.
Det gør det muligt for beredskabet at handle hurtigt og præcist, fortæller Henrik Jes Jensen.
- Man kan sige, at vi har beskyttet havnen med et elektronisk gitter, der gør at folk, der ved et uheld falder i fjorden, har langt større sandsynlighed for at blive fundet igen. Netop på grund af forskellen mellem det varme og kolde, siger han.
En flydende helle
Teknologien på havnen er udviklet over en flerårig periode og har altså nu vist sit værd i flere tilfælde. Derfor kan man også forvente mere af den slags tiltag i fremtiden for at øge sikkerheden på danske havne, mener chef for viden og dokumentation hos Tryg Fondens kystlivredning, Erik Bech.
- Den har været lidt længe undervejs, men det er helt klart en teknologi, som vi kommer til at se mere til fremover, siger han.
Udover varmefølsomme kameraer arbejder man også med hyperspektrale kameraer, der kan registrere lys i væsentligt flere forskellige bølgelængder end det menneskelige øje.
Pilen peger også i retningen af, at kameraerne på et tidspunkt vil gå fra at være fastmonterede steder på molen og havnefronten til at blive flyttet over på droner, der kan bevæge sig rundt og overvåge arealer fra luften.
Dronerne vil samtidig kunne yde første redningsindsats ved at lægge sig på vandoverfladen og fungere som et flydende helle.
- På den måde vil dronerne selv være i stand at gøre noget og klare den indledende indsats, indtil der kommer redere til stedet, fortæller Erik Bech.
Systemet med varmefølsomme kameraer på havnefronten i Aalborg er udviklet i samarbejde med Aalborg Universitet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
