
VEJLE: Sydtrafik, der står for bustrafikken i Vejle Kommune, har netop skrevet kontrakt med Tide Bus Danmark og Vejle Turisttrafik, som i oktober 2022 overtager driften af busserne i Vejle Kommune. Kontrakterne med de to operatører løber på henholdsvis 10 år og ni måneder for Tide Bus Danmark og seks år for Vejle Turisttrafik - begge dog med mulighed for forlængelse til 12 år. Den samlede kontraktsum lyder på 67,6 mio. kr., oplyser kommunen.
I alt vil 31 elbusser i fremtiden skulle transportere vejlenserne i den kollektive trafik i bybusserne og i fjernbusserne, der forbinder byerne i kommunen. Kun skolekørsel og enkelte lokalruter vil fortsat blive betjent af dieselbusser.
- Teknisk Udvalg tog for halvandet år siden en beslutning om at satse på eldrevet kollektiv bustrafik i kommunen, og det er den beslutning, vi nu ser forvandlet til en kontrakt, som bidrager til vores klimaplan, der har 100 pct. CO2-neutral buskørsel som et af delmålene, siger Gerda Haastrup Jørgensen (V), formand for Teknisk Udvalg.
Den teknologiske udvikling har muliggjort, at elbusser allerede nu kan indtage Vejles bakkede landskab endda til en pris, der ikke giver ekstraudgifter ift. dieselbusser, oplyser Sydtrafiks adm. direktør Lars Berg.
- Processen frem mod dette udbud viser, hvor hurtigt den teknologiske udvikling går inden for området. De eldrevne busser er fortsat noget dyrere i indkøb, men de lave driftsomkostninger opvejer merprisen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.