KØBENHAVN: Venstres ordfører for hovedstaden, Anne Rasmussen, går imod partilinjen og mener, at byggeriet af den kunstige ø Lynetteholm skal stoppes. Det skriver Berlingske.
- Jeg ved godt, at det er det længste skud, men jeg mener, at det er det eneste rigtige at gøre, siger Anne Rasmussen til avisen.
- Det bliver aldrig en demokratisk proces. Og det kommer til at skabe mindst lige så mange problemer for København, som det siges at skulle løse. Jeg er imod Lynetteholm.
Det var på et pressemøde i oktober 2018, at forhenværende Venstre-formand og statsminister Lars Løkke Rasmussen sammen med daværende overborgmester i København Frank Jensen fortalte om det milliarddyre byggeri.
Færdig i 2070
Den kunstige ø skal både give plads til nye boliger, sørge for klimasikring og løse problemet med trængsel på skinner og veje. Siden har Venstre på både Christiansborg og Københavns Rådhus bakket op om byggeriet, som ifølge planen skal stå helt færdig i 2070.
Den socialdemokratiske regerings støttepartier SF og Enhedslisten har forholdt sig meget kritisk til byggeriet af Lynetteholmen. Det har især handlet om, at der i forbindelse med byggeriet skal fjernes 2,5 millioner tons slam. Det er blevet besluttet, at det skal dumpes i Køge Bugt. Det har mødt modstand.
Det er det, som hedder klapning. Forligskredsen bag aftalen om Lynetteholm er i juni blevet enige om, at der ikke skal klappes mere i forbindelse med byggeriet.
SF på Christiansborg har dog for nylig kræver, at der bliver en ny undersøgelse af, hvordan byggeriet påvirker natur, klima og miljø. Men det er ifølge Anne Rasmussen ikke nok.
- At sætte Lynetteholm på pause og lave nye undersøgelser er indirekte også bare at sige, at vi accepterer det. Det bliver bare ved og ved, siger hun til Berlingske.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.