Vigtigst er hvad menneskene vil

BORNHOLM / SØNDERBORG: Reduktion af CO2 og udvikling af grøn teknologi er vigtigt for en bæredygtig fremtid - og for mellemstore byer som Sønderborg kan det skabe fremgang, hvor afviklingen ellers truer. Men det vigtigste er værdierne. Hvad vil menneskene med samfundet? Og politikerne skal turde satse og holde fast i langsigtede visioner.

Det er essensen af Sønderborg Kommunes debattime, der var arrangeret i regi af projektet DK2050 i Dansk Arkitektur Centers pavillon på Folkemødet på Bornholm torsdag.

Forsker og forfatter Peter Hesseldahl, som er tilknyttet Universe Fonden, styrede debattimen og skød den i gang med den erkendelse, at 'Til Salg'-skiltene blomstrer i landets udkantsområder. Det er de skønneste steder, men folk rykker sammen i storbyerne. Også mellemstore byer som Sønderborg er på vippen. Men kan grøn omstilling og udvikling være det specielle, som får folk til at blive, så man kan undgå afvikling?

Fællesskab eller individ
Ulf Boman, der er fremtidsforsker og tilknyttet DK2050-projektet svarede:
- Ingen ved, hvordan fremtiden vil blive. I DK2050 arbejder vi med fire scenarier for fremtiden. Men en af de vigtigste gennemgående faktorer handler om værdier: Hvad vil menneskene med samfundet? Vil individualismen blive forstærket, ligesom i de foregående 20-30 år, eller vil der blive mere kollektiv tænkning? Det handler også om, hvad den teknologiske udvikling betyder: Vil den bringe os tættere sammen eller skille os mere ad? Det går hånd i hånd med det politiske system. I de mest succesfulde scenarier er der tæt samspil mellem det politiske niveau og erhvervslivet.
Om det går den gale vej for mellemstore byer - det kommer an på, hvordan man ser det, påpegede Ulf Boman:

- For byerne og regionerne handler om at se tanker og ideer som den nye råvare, og der er brug for meget kommunikation, for at man kan se sig selv som en del af en større sammenhæng. Samtidig kommer det an på, om man er i stand til at specialisere sig. Hvis man kan det, kan man lykkes, selv om man er langt fra et af de store kraftcentre.

Sønderborg er på vej
Direktør for Sønderborgs ProjectZero, Peter Rathje, beskrev Sønderborg som en by med gode forudsætninger. De seneste årtier har vist, at der er fremdrift. Her venter man ikke på, at andre løser problemerne. Her er man i gang med at realisere ambitiøse visioner som Byens Havn - udvikling af den tidligere industrihavn efter en masterplan af verdensarkitekten Frank Gehry og ProjectZero, som handler om at gøre området CO2-neutralt i 2029. Det skyldes, at erhvervslivet gennem en årrække har taget initiativer til at udtænke ideer med en meget høj overligger. Og det er lykkedes at føre tingene ud i livet i samarbejde mellem kommunen og erhvervslivet. ProjectZero giver job og forretningsmuligheder - også ude i verden.

- Borgerne og foreningerne er også ved at komme godt med. I sidste ende handler det om, hvorvidt det kan lykkes at gå fra 'jeg' og 'mig selv' til 'vi'. Hvis vi som kommune kan skabe 'vi-oplevelser', så kan vi nå langt, sagde Peter Rathje.

Også politikere fra Sønderborg var med i debatten. Viceborgmester Aase Nyegaard, Fælleslisten, sagde:
- Det altafgørende er, at vi som politikere holder fast, når vi har en vision. Det skal være et helle, som ikke bliver styre af udsving ved byrådsvalg. Og så er det vigtigt, at vi kan samarbejde offentligt og privat.

Og Charlotte Riis Engelbrect (S), formand for kultur-, fritids- og borgerudvalget, sagde:
- Det vigtigste for mig, er at vi arbejder på at skabe den folkelige forankring. Finanskrisen har gjort det sværere, men desto mere vigtigt.

Yderområder skal med
En udfordring i Sønderborg Kommune er sammenhængskraften mellem Sønderborg by og yderområderne, hvor syv kommuner blev samlet ved kommunalreformen. I den efterfølgende debat spurgte publikum til, hvordan det kan lykkes at få den grønne omstilling ud i landområderne.

Charlotte Riis Engelbrecht henviste til den stærke organisering af landsbyer i Sønderborg-området med landsbylaug, landsbyforum og landdistriktsudvalget tæt på byrådet.

- ProjectZero lever ikke, hvis vi ikke har landområderne med, og vi skal arbejde med, hvad der kan gøres ud over at energirenovere boligerne. Her er det afgørende, at vi og forsyningsvirksomhederne giver plads til eksperimenter, ligesom når beboerne i den lille landsby Øster Holm laver deres eget siveanlæg til spildevand.

Læs evt. mere om DK2050-projektet