VORDINGBORG: 116 mio. kr. fra Miljøstyrelsen skal støtte Vordingborg Kommunes gennemførelse af otte lavbundsprojekter, hvor landbrugsarealer skal lægges om til natur ved at sløjfe dræningen, oplyser sn.dk. Det gælder ialt 908 hektar lavbundsjord, hvor udtagningen skal bidrage til at reducere klimabelastningen og udvaskningen af kvælstof, samt skabe bedre biodiversitet.
– Det har været en langstrakt proces, hvor vi i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening har fundet frem til de her områder, men det er et meget stort projekt, så vi har afventet den her statslige pulje, forklarer Anders J. Andersen (S), formand for Klima- og Teknikudvalget.
Kommunen og naturfredningsforeningen havde oprindeligt fundet ni områder, hvoraf otte af dem foreløbigt er blevet godkendt af Miljøstyrelsen. Der er endnu ingen aftaler med lodsejerne, som frivilligt skal afgive jord - ved salg eller jordfordeling.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.