Som de første kommuner i Danmark har Vejle, Kolding og Slagelse fået medfinansiering fra EU's Regionalfond - i alt 16 mio. kr. - til bæredygtige løsninger, der skal skabe grønnere byer og vækst gennem nye teknologier. De tre byer arbejder alle med bæredygtig byudvikling på flere fronter, og EU-midlerne går til konkrete dele af kommunernes strategier - blandt andet håndtering af byggeaffald og alternative spildevandsløsninger, der kombinerer vandafstrømning med rekreative tiltag.
- Indsatserne skal dels bidrage til reduktion af energiforbruget i byerne, men også skabe flere innovative virksomheder, der arbejder med udvikling af nye metoder til håndtering af affald, og udvikler teknologier, der kan udbredes og skabe vækst. Det er meget glædeligt, at tre danske kommuner kan arbejde videre med projekter inden for bæredygtige byløsninger, siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V)
Fakta om EU's strukturfonde - Regional- og Socialfonden:
- Danmark modtager i perioden 2014-2020 3 mia. kr. fra EU's strukturfonde.
- Halvdelen af midlerne kommer fra Socialfonden og halvdelen fra Regionalfonden.
- Regionalfondsprogrammets formål i Danmark er at styrke den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse ved at forbedre vækstvilkårene inden for innovation, iværksætteri og anvendelsen af ny teknologi.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.