NÆSTVED: Den hvidfinnede ferskvandsulk skal igen indtage sin plads i økosystemet og fødekæden i Susåen. Derfor henter biologer fra Næstved Kommune flere hundrede fisk fra Sverige til Næstved, oplyser kommunen.
Hele operation ulk foregår i samarbejde med lakseriet Fyns Laksefisk, der tager til Fylleåen i Skåne og fisker med elfiskeudstyr og strøm. De fangede ulke vil blive målt og talt og derefter fragtet i vandtanke over Øresundsbroen. Vel fremme vil de om aftenen blive udsat på to egnede lokaliteter i Susåen.
Ulken vil bidrage til at øge den ellers faldende artsdiversitet på Sjælland. Ulkene skal derudover agere rugemødre for larverne af den udryddelsestruede og beskyttede tykskallede malermusling, der findes i øvre del af Susåen.
Svenske fætre
Allerede sidste år blev de første ulke forsøgsvis sat ud, efter fisken havde været forsvundet fra Danmark i over 60 år. Det gik så godt, at kommunen nu gentager succesen og udsætter den svenske hvidfinnede ferskvandsulk i fuld skala til Susåens øvre del.
Projektet er en del af det kommunale Life-projekt om den tykskallede malermusling, som byrådet vil have tilbage til Susåen. Den hvidfinnede ferskvandsulk er værtsfisk/rugemødre for muslingens larver, dvs. at muslingerne ikke kan formere sig, hvis fiskene mangler.
Den hvidfinnede ferskvandsulk uddøde i Danmark tilbage i 1960'erne på grund af dårlige fysiske forhold og fordi vandkvalitet var forringet af spildevand. Nu er vandkvaliteten og de fysiske forhold blevet så gode i Susåen, at det vurderes, at fiskene igen vil trives fint i åen.
Fyns Laksefisk - eller Lakseriet, som anlægget i daglig tale kaldes – er resultatet af et mangeårigt samarbejde mellem Danmarks Sportsfiskerforbund, Fyns Amt, Odense Kommune og Elsesminde Odense Produktions-Højskole, som lakseriet er en del af.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.