
AARHUS: Da Aarhus rutebilstation tilbage i oktober blev afspærret som følge af risiko for kollaps, kom det frem, at Aarhus Kommune allerede i 2010 var blevet advaret. Det betød, at store dele af bustrafikken siden har været omdirigeret, og at busselskaber som Flixbus og Kombardo er flyttet.
Nu viser det sig, at historikken for advarsler går endnu længere tilbage. I 34 år har Aarhus Kommune nemlig ignoreret, at betondækket under Aarhus rutebilstation var beskadiget og udsat for trussel om kollaps, oplyser TV2 Østjylland efter at have få indsigt i flere rapporter fra blandt andet Rambøll.
Her står der blandt andet, at der allerede i 1985 ’overalt er konstateret utætheder’, og at ’beton- og asfaltbelægning overalt er i meget dårlig stand’. Det bekræfter også Chef for Ejendomme i Aarhus Kommune, Katharina Nyborg, over for TV2 Østjylland.
- Man blev opmærksom på det i 1985, men man har siden 2007 løbende udskudt vedligeholdelsesprocessen, fordi man ikke har været sikker på, om rutebilstationen måske skulle flyttes, siger hun.
'Håbløst'
TV2 Østjylland har forelagt de nye oplysninger til Jan Ravn Christensen (SF), medlem af Aarhus Byråds Teknisk Udvalg, som siger, at han ikke har været bekendt med betondækkets dårlige stand, før rutebilstationen blev afspærret i 2019. Han kalder det en 'håbløs situation'.
Anlægget under Aarhus rutebilstation blev opført i 1953. Op igennem de næste 20 år efter den første advarsel i 1985, ignorerede kommunen hele 14 advarsler og undersøgelser, hvor entreprenørfirmaer problematiserede det underliggende betondækkes stand og mulige nedstyrtningsfare.
- Ejendomsforvaltningen i Teknik og Miljø har ikke formået at råbe vagt i gevær til politkerne tidligt nok. Det har været afdelingens ansvar at holde politikerne oplyst om forholdene, siger Katharina Nyborg.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.