Kommunal klimakamp:
Assens sætter tal på klimagevinst ved at udtage lavbundsjord

ASSENS: I Assens Kommune kan det at droppe dyrkningen af lavbundsjord komme til at udgøre en væsentlig del af, hvordan kommunen vil reducere mængden af klimagasser.

Endnu er intet besluttet, for muligheden nævnes blot i et katalog over muligheder, men det bliver svært at komme uden om landbruget for at nå klimamålene. 

I en ny beskrivelse af de mulige Klimaindsatser fra 2020-2050 i Assens er der nu regnet på klimagevinsten ved at kompensere lodsejere for at tage kulstofrig lavbundsjord ud af drift.

Gunilla Ørbech fra kommunens klimasekretariat oplyser, at de fynske jorde generelt ikke rummer så meget lavbund som de jyske. Men 1.310 hektar ud af ialt 35.199 hektar landbrugsjord i kommunen er trods alt udpeget som kulstofholdige i større og mindre grad. 

I en opgørelse, der både rummer kulstofrig landbrugsjord i omdrift og kulstofrig jord udlagt permanent med græs, fremgår det, at i 2030 vil en omlægning af 60 pct. af de potentielle områder til natur - hvilket ofte vil betyde vådlægning - kunne binde 18.622 ton CO₂ årligt.

I alt udledes der fra Assens Kommune 430.721 ton om året, hvoraf transportsektoren tegner sig for den største del - 51 pct. 

Landbrug tegner sig for 24 pct. af udledningen, og den eventuelle lavbunds-reduktion vil således udgøre 4,3 pct. af alt, hvad der årligt udledes, men trods alt 18 pct. af landbrugets udledning.

Sammenlignet med en udpræget landbrugskommune

I Tønder Kommune er landbrugssektoren største enkelt-udleder af CO_2, og her udledes der totalt nærmest dobbelt så mange klimagasser som i Assens.

I den sønderjyske kommune har man taget hul på at forhandle en del af kulstofrige landbrugsjorde ud af drift. Her vil det reducere det samlede udslip med 15 pct. at tage samtlige 8.000 eksisterende hektar lavbundsarealer ud.

Det ville dog forudsætte, at man kan blive enig med alle lodsejere om kompensation eller en acceptabel jordfordeling. Og hvis man ligesom i Assens satser på at kunne træffe aftaler for bare 60 pct. af de potentielle arealer, vil den procentmæssige gevinst dale fra 15 til 9. 

Den forventede klimagevinst sat i forhold til landbrugets andel af det samlede udslip, vil i den udprægede landkommune Tønder løbe op i 12,9 pct. 

En plan, der i sit udgangspunkt er lige ambitiøs i de to kommuner - altså at kunne komme igennem med aftaler for 60 pct. af lavbundsjordene - vil i Assens betyde en reduktion på 18.622 ton årligt, og i Tønder 70.000 ton årligt.

Klimarådet vurderer, at der er teknisk potentiale til at vådlægge samtlige ca. 171.000 ha kulstofrige lavbundsjorder i Danmark. Indfries det hele, kan udledningen af CO₂-ækvivalenter reduceres med ca. 4,1 millioner ton – altså en femtedel af de i alt 20 millioner ton CO₂, der skal spares frem mod 2030.