Beredskaber savner træning til at håndtere terrorangreb

I størstedelen af Danmark er beredskaberne ikke klædt på til at kunne håndtere deres opgaver i tilfælde af et terrorangreb. Det siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef hos Danske Beredskaber.

- Sidst der blev gjort noget på området, var efter terrorangrebet i New York i 2001. Her kiggede man på, hvad der var brug for i vores værktøjskasser. Det medførte eksempelvis nogle kemidragter. Siden har man ikke gjort noget for at dygtiggøre det nationale beredskab yderligere til at håndtere en terrorhandling, siger han.

Reaktionen fra beredskaberne kommer, efter at Politiets Efterretningstjeneste (PET) tidligere torsdag offentliggjorde sin nye trusselsvurdering. Her er terrortruslen blevet skærpet - primært på grund af konflikten mellem Israel og Hamas og opfattede krænkelser af Islam.

I tilfælde af et terrorangreb i Danmark er beredskabets og politiets forskellige roller beskrevet på forhånd. Politiets ansvar er at få standset en forbrydelse og anholdt de pågældende personer. Lige efter politiet kommer beredskabet, der skal have reddet sårede mennesker ud af eksempelvis en bygning. Ifølge Bjarne Nigaard er det ikke forståelsen af deres rolle, der er problemet, men derimod manglende samtræning mellem politi og beredskab.

- Vi ved godt, at hvis der springer en bombe, så skal vi ind og redde folk ud. Men vi ved ikke, hvilken taktik politiet benytter i forskellige scenarier. Så vi ved ikke, om vi skal gemme os, eller om vi skal rende ind og håbe på, at vi ikke bliver ramt, siger han.

- Der mangler nogle nye, opdaterede greb i værktøjskassen, til at vi føler os parate, lyder det videre.

Samtræning koster

I Region Hovedstaden har man undtagelsesvist kørt forsøg mellem politi og beredskab. Det er det eneste sted i Danmark, det er sket, siger Bjarne Nigaard. Derfor skal man også "være glad for", at skyderiet i indkøbscenteret Field's i København i 2022 skete i hovedstaden, mener han.

- De var netop samtrænet.

Der har været drøftelser med politikredse i andre steder af landet om, hvad der vil være hensigtsmæssigt at gøre i tilfælde af en terrorhandling i Danmark. Men det er blevet ved det. Det skyldes stramme budgetter, mener Bjarne Nigaard.

- To tredjedele af Danmark er dækket af deltidsbrandfolk. De har 12 årlige øvelser, hvor de skal uddannes. Det er der budget til.

- Hvis vi oven i det skal lægge bare få timers samtræning, kommer det til at koste penge, man ikke har. For det er træning i at slukke dit eller mit hus, der skal prioriteres væk.

Danske Beredskaber har ikke lavet beregninger på, hvad det vil koste at få stablet træning mellem beredskab og politi på benene. Man råber dog også op, fordi man ikke - i kølvandet på en terrorhandling - vil have skudt i skoene, at man undlod at kalde på hjælp.

/ritzau/