
AARHUS: På de første 21 dage i marts er der i gennemsnit 163 trafikanter, der dagligt er kørt over for rødt i krydset ved Edwin Rahrs Vej og Åby Ringvej, oplyser Aarhus Kommune.
Det har længe stået højt på byrådets ønskeseddel, at der kommer gang i et forsøg med rødkørselskameraer i det pågældende kryds - for at begrænse antallet af trafikanter, der kører uforsvarligt.
Teknik og Miljø har lagt spoler i vejen, der registrerer, om trafikanterne kører over for rødt, men kameraerne, som filmer nummerpladerne på de trafikanter, der kører over for rødt, skal derimod sættes op af Rigspolitiet og lader vente på sig. Rigspolitiet har tidligere begrundet forsinkelsen med ”omorganisering”.
Det er spolerne, der har registreret, at der fra den 1. til 21. marts er 3.436 bilister, der er kørt overfor rødt.
Vanvidsbilisme
- Tallene efterlader ingen tvivl. Det er stærkt problematisk, at vi ikke er kommet i gang med et forsøg, hvor vi forhåbentlig kan høste værdifulde erfaringer, som kan bruges i både det pågældende kryds og andre steder i landet, så vi kan få øget trygheden og færdselssikkerheden. Hvis vi skal bekæmpe vanvidsbilsme kræver det en målrettet indsats fra alle parter. Vi er klar til at yde vores, og det håber jeg også, at den nuværende justitsminister og regering er. Jeg er dog meget glad for den store og vedvarende indsats, som Østjyllands Politi yder for at øge trafiksikkerheden i området, siger Nicolaj Bang (K), rådmand, Teknik og Miljø.
Der har ad flere omgange været rettet henvendelse til tidligere ministre uden, at det er lykkedes at få gang i det forsøg med rødkørselskameraet, som den daværende transportminister og justitsminister blev enige om i januar 2021.
Spolerne har registret det som en rødkørsel, når der har været gult lys i fire sekunder.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.