
FAVRSKOV / RANDERS: Favrskov Kommune har politianmeldt Nordic Waste, fordi virksomhedens aktiviteter har overskredet kommunegrænsen, oplyser kommunen.
Det var Randers Kommune, der gjorde Favrskov opmærksom på overskridelsen. Favrskov har efterfølgende besigtiget området og konstateret, at kommunegrænsen er overskredet, og at Nordic Waste dermed har overtrådt miljøbeskyttelsesloven.
I nabokommunen Randers, hvor jordbehandlingsvirksomheden har behandlet og deponeret forurenet jord i nærheden af landsbyen Ølst, har sagen om jordskreddet, der begyndte i december, allerede medført flere politianmeldelser. Senest anmeldte Randers i marts Nordic Waste for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven.
Virksomheden konkurs
Da jordskreddet blev kendt i december 2023, forsøgte virksomheden i første omgang selv at stoppe det, men overlod kort før jul opgaven med at få det under kontrol til Randers Kommune. Undervejs blev det anslået, at cirka tre millioner kubikmeter jord var i bevægelse. Hvis jorden ikke blev kørt væk, kunne det udgøre en fare for den nærliggende Alling Å, ligesom landsbyen Ølst risikerede at blive begravet under fem meter jord.
I januar indgav Nordic Waste konkursbegæring. Virksomheden skrev i en pressemeddelelse, at virksomhedens ansvarsforpligtelse stoppede som følge af konkursen, og at den ikke ville blive overtaget af selskabets ejere.
Randers Kommune har undervejs brugt betydelige ressourcer på at inddæmme jordskredet. På et tidspunkt anslog kommunen de daglige omkostninger til at være over to millioner kroner, ligesom Folketinget har afsat 205 millioner kroner til at dække udgifterne.
Af hensyn til politiets efterforskning er det ikke muligt for Favrskov Kommune at uddybe politianmeldelsen.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.