
Den danske afdeling af Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO) vil gerne have flere kommuner til at gå ind i samarbejdet om at fjerne forurening fra danske kyster og havområder.
KIMO er et internationalt samarbejde mellem kystkommuner, der arbejder for at skabe rene kyster og fjerne forureningen fra de nordlige havområder, herunder Nordsøen og Østersøen. På nuværende tidspunkt tæller den danske gren af KIMO 14 danske kommuner, men det tal skal gerne blive højere. Derfor har organisationen produceret en ny video, der skal gøre opmærksom på, hvad samarbejdet går ud på.
Selv fremhæver KIMO, at de internationalt har gennemført en kampagne for at få fokus på, at der på verdensplan tabes ca. 10.000 containere i havene hvert år. På grund af KIMO’s kampagne har International Maritime Organisation (IMO) indført tiltag for at forhindre tabte containere.
På nationalt plan er det lykkes KIMO Danmark at få den danske regering til at vedtage strandrensningsbekendtgørelsen, der sikrer kommunerne refusion for udgifter i forbindelse med olieforurening af kysterne. Det omfatter også opskyllet paraffin.
Se kampagnevideoen her.
KIMO er et internationalt samarbejde mellem lokale myndigheder. Formålet er at skabe rene kyster og fjerne forureningen fra de nordlige havområder, herunder Nordsøen og Østersøen.
KIMO Danmark har 14 medlemskommuner: Aalborg, Esbjerg, Fanø, Frederikshavn, Holstebro, Hjørring, Jammerbugt, Køge, Lemvig, Norddjurs, Ringkøbing-Skjern, Thisted, Tønder og Varde.
KIMO Danmarks sekretariat ligger i Varde Kommune.
KIMO tæller i alt 70 medlemskommuner i sit internationale netværk.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.