Flere mulige naturnationalparker er til debat og det går ikke stille af

Urørte skove og lysåbne græsområder, hvor store græssende dyr gumler løs og skaber nye levesteder til planter og dyr. Det er en del af visionen om store naturnationalparker - vildere natur, blandt andet fordi tusindvis af dyre- og plantearter er i fare for helt at uddø herhjemme. 

I maj i år lagde regeringen med miljøminister Lea Wermelin (S) op til yderligere ti naturnationalparker udover de fem allerede planlagte. Og efter en faglig konference i juni og siden en offentlig runde, hvor alle - både borgere og kommuner - kunne byde ind med gode forslag, er der lagt op til debat.

Først placerede regeringen og aftaleparterne de to første naturnationalparker, nemlig i Fussingø ved Randers og i Gribskov. De næste tre blev placeret i april: Almindingen på Bornholm, Stråsø mellem Herning og Holstebro og Tranum ved Jammerbugt.

I flere kommuner drøftes nu muligheden for at få - eller undgå - en naturnationalpark - vi tager et lille vue:   

Ifølge TV2 Østjylland ser et flertal i Silkeborgs klima- og miljøudvalg gerne en naturpark og har særligt øjnene rettet mod Gludsted Plantage. Flertallet håber på at komme i betragtning, når Miljøministeriet skal udpege de nye områder.

Udvalgsmedlem Susanne Jacobsen (V) er som landmand stærkt kritisk over for en naturnationalpark, især hvis det indebærer indhegnet natur med kvæg og heste, der sættes ud som vilde dyr, hvor de selv skal finde føde om vinteren. Hun er bekymret for dyrenes velfærd.

I Syddjurs har kommunen afvist at byde sig til som område for en ny naturnationalpark. Der er nok at se til med at håndtere mennesker og dyr i Nationalpark Mols Bjerge, hvor der har været omfattende diskussioner om netop dyrenes velfærd.

På baggrund af en dyrlægerapport og en anmeldelse for dyremishandling på grund af udsultning rejste Østjyllands Politi i april sigtelse mod Naturstyrelsen i sagen fra Mols Bjerge.

Sagen fik styrelsen til at indføre ekstra dyrlægetilsyn med de græssende dyr - og månedlige dyrlægekontroller i stedet for de hidtidige kvartalsvise.

Trusler om udsmidning

I Randers gik bølgerne højt under et byrådsmøde, hvor et flertal gik ind for at støtte Fussingø-parken, med en række tilføjelser om, at dyrevelfærden skal sikres. Her gælder det statens egne arealer, så staten er i sin gode ret til selv at administrere området og regulere adgangen til og benyttelsen af området.

Borgmester Torben Hansen (S) måtte ifølge Randers Amtsavis flere gange henstille til tilhørerne, at de skulle være stille - og til sidst true med at rydde salen for tilskuere, fordi en gruppe modstandere af parken højlydt gav deres mening til kende - igen om dyrevelfærd. En af dem skældte ud og mente, at flertalspolitikerne romantiserer, hvad der kommer til at ske i naturnationalparken.

I Thisted vurderer borgmester Ulla Vestergaard (S) ifølge DR Nyheder, at en betragtelig del af den 24.400 hektar store Nationalpark Thy godt kunne leve op til kriterierne for naturnationalparker. Men hvis Thy også skal huse en naturnationalpark, kan det mudre nationalpark-brandet, frygter borgmesteren, der selv har haft sine kvaler med at skille de to begreber ad.

Samme medie beretter om, at på Læsø er der ingen interesse:

- Der er hegn nok i forvejen, hvor vi benytter kvæg, får og heste til at pleje vores natur. I og med at der heller ikke må foregå jagt i naturnationalparkerne, og der heller ikke må holdes husdyr – for eksempel bistader – så er det ikke acceptabelt for os, siger borgmester Karsten Nielsen (V).

I Rebild, hvor Rold Skov tiltrækker mange turister, er bekymringen, at en naturnationalpark ikke er den bedste måde både at tage hensyn til dyre- og plantelivet i skoven og den lokale træproduktion. Ifølge borgmester Leon Sebbelin (R) vil byrådet dog gerne drøfte et muligt helhedsprojekt i Rold Skov og Lindenborg Ådal.

Der står 888 mio. kr. på finansloven til et historisk løft af dansk natur. Bl.a. til etablering af op mod i alt 15 naturnationalparker og mere urørt skov.