
En ny analyse fra Energistyrelsen viser, at det er mere klimavenligt at bo i byerne end på landet i Danmark, selv når landbruget ikke tælles med. Frederiksberg ligger allerlavest, når det gælder CO2-udledning, efterfulgt af København, Rødovre, Dragør, Gentofte og andre hovedstadskommuner.
Christian Fertner, der er lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, er ikke overrasket. Det skyldes nemlig kortere afstande, bedre transportmuligheder samt mindre boliger, der kræver mindre energi at opvarme. Det siger han til TV2 Kosmopol.
Når man ser bort fra landbrugets indflydelse, domineres den høje CO2-udledning af kommuner med store industrivirksomheder som Kalundborg og Aalborg, der deler førstepladsen med en årlig udledning på 14,6 tons CO2. Christian Fertner kritiserer dog udregningen lidt.
- En af de ting, man kan kritisere de her gængse CO2-udregninger for, er, at de ikke tæller CO2'en for forbruget og produktionen med. Hvis den bøf, jeg spiser i min lejlighed på Vesterbro, er taget fra en jysk ko, er det ikke mig, der får skylden for udledningen.
lgn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.