
Hvor værdifuld er naturen i hver af landets kommuner?
Det har forskere på Aarhus Universitet nu for anden gang forsøgt at kortlægge i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Forskerne har netop udgivet Kommunernes Naturkapitalindeks, der opgør naturkvaliteten i samtlige 98 kommuner og rangerer dem i forhold til hinanden.
Indekset opgør, hvor mange kortlagte og potentielle levesteder for truede arter hver kommune indeholder. Jo højere rangering, jo flere steder i kommunen kan dyr og planter leve på.
Hver kommune har to placeringer på listen. Én, der dækker over naturkvaliteten i kommunen generelt, og én, der kun fokuserer på kvaliteten af selve naturområderne.
Fanø øverst
Indekset blev også udgivet i 2017, hvor det skabte stor lokal debat. Og for anden gang i træk er Fanø den bedste kommune målt på natur efterfulgt af Læsø, Tårnby og Lyngby-Taarbæk.
I bunden ligger Rødovre efterfulgt af Frederiksberg, Glostrup og Morsø.
Indekset er lavet af forskerne for at give kommunerne bedre mulighed for at arbejde lokalt med at forbedre naturen. Så selvom indekset er hård læsning for nogle kommuner, er det tænkt som en håndsrækning. Det siger Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Aarhus Universitet, der står bag Naturkapitalindekset.
- Kommunerne har en stor del af ansvaret for Danmarks biodiversitet, og de har derfor også brug for værktøjer til at kunne arbejde med at styrke den. Denne gang har vi tilføjet en “kun natur”-funktion i indekset, så kommuner med meget by og landbrug kan se deres rangering alene på naturarealer, siger han.
Kvalitet, ikke mængde
Han understreger, at indekset ikke ser på mængden af grønne områder, men kvaliteten af naturen. En kommune med meget landbrug eller produktionsskov kan være placeret helt i bund, selvom kommunekortet ser grønt ud fra oven. Men fordi træerne hyppigt fældes eller jorden dyrkes, er der tale om natur af lav kvalitet, hvor truede dyr og planter ikke kan leve.
Mange bykommuner rangerer lavt, også lavere end indekset i 2017. Det skyldes blandt andet forbedret data om naturen i byerne, oplyser Danmarks Naturfredningsforening.
Hvis en kommune ønsker at forbedre sin score, gælder det om at sætte ind, hvor det giver mest effekt for biodiversiteten. I første omgang ved at bevare og forbedre de arealer, som allerede har en høj naturværdi, understreger foreningen.
Her er rangeringen af kommunerne efter point:
- Fanø 87
- Læsø 81
- Tårnby 75
- Lyngby-Taarbæk 64
- Furesø 57
- Rudersdal 54
- Halsnæs 53
- Gribskov 48
- Hillerød 47
- Helsingør 46
- Dragør 45
- Thisted 43
- Silkeborg 43
- Allerød 39
- Fredensborg 38
- Frederikshavn 38
- Syddjurs 37
- Hørsholm 36
- Jammerbugt 33
- Ikast-Brande 33
- Skanderborg 32
- Varde 32
- Egedal 31
- Viborg 30
- Bornholm 30
- Frederikssund 30
- København 29
- Odsherred 29
- Billund 28
- Norddjurs 28
- Vallensbæk 27
- Holstebro 27
- Aalborg 27
- Albertslund 26
- Ringkøbing-Skjern 26
- Mariagerfjord 25
- Herning 25
- Kalundborg 25
- Vejle 25
- Samsø 25
- Sorø 24
- Køge 24
- Horsens 24
- Lemvig 24
- Gentofte 24
- Fredericia 23
- Rebild 23
- Gladsaxe 23
- Lejre 23
- Tønder 23
- Faxe 22
- Hjørring 22
- Vordingborg 22
- Favrskov 20
- Roskilde 19
- Ishøj 19
- Vesthimmerlands 19
- Ærø 19
- Ringsted 19
- Næstved 18
- Faaborg-Midtfyn 18
- Skive 18
- Langeland 18
- Herlev 18
- Guldborgsund 18
- Aabenraa 18
- Randers 17
- Svendborg 17
- Esbjerg 17
- Vejen 17
- Ballerup 17
- Hvidovre 17
- Brønderslev 16
- Holbæk 16
- Brøndby 16
- Haderslev 16
- Aarhus 16
- Hedensted 16
- Middelfart 16
- Stevns 15
- Høje Taastrup 15
- Odder 15
- Sønderborg 15
- Solrød 15
- Kolding 15
- Slagelse 15
- Odense 14
- Assens 14
- Nordfyns 14
- Kerteminde 14
- Lolland 13
- Struer 12
- Nyborg 12
- Greve 12
- Morsø 11
- Glostrup 10
- Frederiksberg 8
- Rødovre 7
Se data for de enkelte kommuner og mere om indekset her.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.