dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
SF foreslår at bruge nogle af kommunens mange penge på at opkøbe boliger via selskabet By & Havn og leje dem billigt ud. (Arkivfoto)
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Forvaltning: SF-forslag om billige boliger er ikke lovligt

SF i København vil bruge 10 mia. kr. på at opkøbe boliger og udleje dem billigt. Det er der ikke hjemmel til.
9. OKT 2025 6.57

KØBENHAVN: Det er som udgangspunkt ikke en kommunal opgave at drive erhvervsvirksomhed, herunder at erhverve eller opføre boliger med henblik på udlejning.

Sådan står der i et svar fra København Kommunes økonomiforvaltning, efter at en venstrepolitiker har spurgt, om det vil være lovligt at følge SF's forslag om at bruge 10 mia. kr. på at opkøbe omkring 10.000 boliger og leje dem billigt ud.

Princippet om, at kommuner ikke skal erhverve boliger, kan fraviges, hvis der er lovhjemmel til det eller brug for at skaffe boliger til visse personer med særlige behov.

Ritt-forslag blev afvist

Men forvaltningen henviser bl.a. til, at tidl. overborgmester Ritt Bjerregaards (S) forslag om skaffe 5.000 billige boliger ved at lade entreprenører købe billige byggegrunde af kommunen i 2007 blev erklæret ulovligt af Indenrigsministeriet.

Det er derfor forvaltningens vurdering, at "kommunen ikke på det foreliggende grundlag har hjemmel til at deltage i boligforsyningen ved at opkøbe ejendomme og leje dem ud", lyder konklusionen.

Vurderingen får dog ikke SF's overborgmesterkandidat, Sisse Marie Welling, til at opgive forslaget, siger hun til DR.

- Vi har hele tiden sagt, at vi kommer til også at skulle snakke med Christiansborg om dele af vores udspil for at kunne gøre det muligt for københavnerne at blive boende i København. Jeg er bare nødt til at sige, at hvis man kun tør forholde sig til, hvad de eksisterende regler er lige nu i København, så løser vi ikke den boligkrise, vi står i, siger hun.

ak

 

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/forvaltning-sf-forslag-om-billige-boliger-er-ikke-lovligt

GDPR