DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Økonomi
DK Job

God økologisk tilstand kræver kvælstofreduktion på 13.100 ton

Udledningen af kvælstof skal sænkes med cirka 13.100 tons om året i forhold til den forventede udledning i 2027, hvis vandmiljøet skal i god økologisk tilstand.
25. MAJ 2021 15.06

I forbindelse med forberedelsen til de kommende vandområdeplaner 2021 - 2027 er tilstanden for de danske kystvande vurderet. DHI og Aarhus Universitet har for Miljøstyrelsen foretaget beregninger af, hvor meget kvælstof og fosfor fjorde og kystvande kan tåle, hvis de skal opnå god økologisk tilstand, som bestemt i EU’s vandrammedirektiv.

Forskerne har tidligere beregnet, at kvælstofbelastningen skal nedbringes til maksimalt cirka 36.600 tons kvælstof om året. På baggrund af disse beregninger er der tidligere præsenteret et foreløbigt tal om at kvælstofudledningen skulle nedbringes med et niveau på cirka 15.000 tons på landsplan.

Miljøstyrelsen har nu foretaget en nærmere vurdering af indsatsbehovet i de enkelte oplande og vurderet, at under givne forudsætninger, kan målbelastningen, som et tal for hele landet, fastlægges til ca. 38.300 tons kvælstof og indsatsbehovet til cirka 13.100 tons kvælstof. De nye geografisk opdelte tal er baseret på en opdateret og udbygget metode, som gør det muligt mere præcist at fastsætte behovet for indsatser rundt om i landet.

Ny vurdering er baseret på udbygget metode

Beregningen af indsatsbehovet tager højde for den forventede baselinebelastning i 2027 ved indregning af de tiltag, som allerede er besluttet, strukturudvikling i landbruget mv. I opgørelserne er taget hensyn til de forskelle i afstrømningen, der forekommer som følge af varierende nedbør mellem årene.

De forudsætninger, som ligger til grund for Miljøstyrelsens vurdering, handler i hovedtræk om fosforindsats fra dansk og tysk side samt om forudsætninger om, hvor langt det skønnes realistisk at nå ned med kvælstof-målbelastningen i vandområder, hvor indsatsbehovet er særligt højt.

Hovedårsagen til at kystvandene er i for dårlig tilstand, er for store tilførsler af næringsstoffer. Særligt kvælstof presser vandet langs de danske kyster, viser beregninger fra DHI og Aarhus Universitet. Kvælstoffet kan stamme fra udledninger fra landbrug, kommunale spildevandsanlæg og fra industrielle anlæg.

Nye data

I arbejdet med at beregne målbelastningerne har Miljøstyrelsen i samarbejde med forskellige forskningsinstitutioner og med input fra hovedinteressenterne på området gennemført et omfattende arbejde med at udbygge det faglige grundlag for kvælstofindsatsen. De nye geografisk opdelte tal er baseret på en opdateret og udbygget metode, som gør det muligt mere præcist at fastsætte behovet for indsatser rundt om i landet.

Oversigt over statusbelastning, baselinefremskrivning, målbelastning og indsatsbehov for kystvande. Indsatsbehovet opgøres som forskellen mellem baselinebelastningen i 2027 og målbelastningen.

Der er forholdsvis store geografiske forskelle i indsatsbehovet fordelt over landet.

Der arbejdes stadig med det faglige grundlag, som vil blive konsolideret frem mod vedtagelsen af de endelige vandområdeplaner for tredje planperiode. Dette kan give anledning til mindre justeringer. Det forventes blandt andet, at opgørelsen af kvælstoftilbageholdelsen mellem mark og fjord i oplandene vil blive opdateret.

Folketingets partier har fået præsenteret de opdaterede tal for kvælstofindsatsbehovet som fagligt grundlag for de videre drøftelser om en grøn omstilling af landbruget.

ka