AALBORG: Affaldsselskabet Nordværk har hentet over 8.000 tons asbestaffald siden juni og frem til midten af oktober, skriver TV2 Nord. Det skyldes bl.a. at Nordværk indførte en såkaldt henteordning i sommers. Ordningen gjorde det muligt for kommunens borgere at placere deres eternitplader og andet asbestaffald i såkaldte bigbags, som affaldsselskabet hentede for 100 kr. Siden indførelsen er det blevet til over 500 afhentninger.
- Med henteordningen kan vi sikre, at asbestaffaldet bliver indpakket i bigbags og håndteret på forsvarlig vis. På den måde kan vi bedre passe på borgerne og ikke mindst vores medarbejdere, fortæller afdelingsleder Chenet Jensen fra Nordværks afdeling for Indsamling og Transport Syd til mediet.
Desuden er det også ambitionen, at ordningen vil minimere risikoen for, at affaldet bliver dumpet i naturen.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.