dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Aarhusianerne må i år kigge langt efter stjernehimmelen på strøget, som ellers har prydet gågaden i landets næststørste by de seneste 20 år. (Arkivfoto).
Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Julens stjernehimmel i Aarhus slukkes

Kommunens bidrag og sponsorstøtte rækker ikke til den traditionelle juleudsmykning, og strøgforening nedlægger sig selv.
16. OKT 2024 10.00

AARHUS: En 850 meter lang stjernehimmel med 750.000 lysende pærer, der hvert år gennem 20 år ved juletid har prydet gågaden i Aarhus, er kommet på auktion, skriver Århus Stiftstidende.

Det skyldes, at de erhvervsdrivende pågåden i landets næststørste by ikke har råd til at drive lyshavet, siger formand for strøgforeningen Claus Broberg.

Udgiften til at drive lyskæden med de tusindvis af LED-pærer beløber sig til mellem 800.000 kroner og én million kroner om året. Strøgforeningen havde fået tilsagn fra sponsorer om 400.000 kroner i støtte samt en håndsrækning fra kommunen på 200.000 kroner. Men det rækker ifølge foreningens formand ikke.

Strøgforeningen nedlægger nu sig selv i erkendelse af, at der ikke er tilstrækkelig opbakning om såvel stjernehimmel som den fælles markedsføring. For seks år siden var der 130 medlemmer, men nu er der blot 30-35 medlemmer tilbage. Det er ifølge Claus Broberg for få, til at foreningen kan fortsætte sit virke.

/ritzau/cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/julens-stjernehimmel-i-aarhus-slukkes

GDPR