Mens den stærkt forsinkede Femernforbindelse er blevet ikonet på tusindvis af nye danske arbejdspladser, så er kampen sat ind på at blive hjemhavn for en helt anden forbindelse i milliard-klassen, skriver DR Sjælland.
Vejdirektoratet har for længst peget på, at Nakskov Havn bør være hjemstavn for byggeriet af den landets tredjestørste bro, Storstrømsbroen, der forbinder Sjælland og Falster. Alligevel står det en kommende entreprenør frit for at vælge præcis den havn, virksomheden synes passer bedst.
Af samme grund er intet afgjort, før entreprenøren er valgt i oktober næste år, og Vejdirektoratets valg af Nakskov Havn skal mest af alt ses som en sikkerhed for, at der er et sted, hvor godkendelser og den fysiske plads til at støbe elementer er gjort klar.
Op mod ti havne står derfor stadig og vifter fristende med deres moler, deres adgang til uddannet arbejdskraft, samt deres muligheder for at skabe plads til en gigantisk arbejdsplads, skriver DR Sjælland.
Vejdirektoratet regner med at sætte navn på, hvem der skal bygge broen, i slutningen af næste år. Derefter er det helt op til entreprenøren, hvor arbejdet skal foregå.
Udover Nakskov er havnene i Orehoved, Vordingborg, Kalundborg, Stigsnæs, Nyborg, Lindø (Odense), Bandholm, Randers og Spodsbjerg sultne på at være værter for et kommende Storstrømsbro, oplyser Vejdirektoratet til DR Sjælland.
Den ny Storstrømsbro skal gå mellem Sjælland og Falster via Masnedø. Broen bliver cirka fire kilometer lang, cirka 24 meter bred og får en gennemsejlingshøjde på 26 meter. Prisen lander på cirka 4,2 mia. kr. og EU giver 112 mio. kr. i støtte til projektet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.