Kan Danmarks tredjestørste biologiske prop fjernes?

NÆSTVED: Stemmeværket ved Gl. Maglemølle midt i Næstved er Danmarks tredjestørste spærring målt på, hvor mange kilometer vandløb den blokerer for. Ønsket om at fjerne den biologiske prop er en del af Statens vandområdeplaner for 2021-2027, og Fiskeristyrelsen har netop givet mere end 2,1 millioner til en forundersøgelse, oplyser Næstved Kommune.
 
Når de vandrende fisk som ørred, rimte, helt, ål, brakvandsaborre og -gedde svømmer fra Karrebæk Fjord og videre ind i Susåen, så stopper deres rejse brat, når de møder en mur i form af det over 100 år gamle stemmeværk ved Gl. Maglemølle. Værket spærrer for, at fiskene kan vandre videre op for at gyde i Susåens omkring 405 kilometer vandløb. Dermed danner den en biologisk prop. 

- Næstved Kommune er forpligtiget til at undersøge muligheden for at fjerne den gamle opstemning. For Susåen vil det være ren win-win at få sit frie løb tilbage, men hvad med omgivelserne? Der er mange forhold, som skal undersøges for at få belyst konsekvenserne af at fjerne spærringen, fortæller formand for Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget, Rune Kristensen (K). 

Det gælder blandt andet en jordbundsundersøgelse og analyse af mulig jordforurening, men også at vurdere, hvordan det vil påvirke de kulturhistoriske anlæg på og omkring Kranøen og kanosejladsen. 

Samtidig skal forundersøgelsen klarlægge, hvordan forandringen vil påvirke den øvrige natur, både planter og dyr. Rådmandshaven er et Natura2000-område, og derfor kræver det en omfattende naturundersøgelse. Susåen er også i sig selv et beskyttet Natura2000-område efter EU-Habitatdirektivet, og derfor også en naturtype man skal passe på. 

Susåen er i dag mere sø end vandløb

Stemmeværket blev sat op for at have vandkraft til at drive papirfabrikken Maglemølle, der åbnede i 1875 i Rådmandshaven. På den modsatte side af Kranøen blev der i begyndelsen af 1990’erne lavet et omløbsstryg, som skulle sikre, at fisk fortsat kunne vandre forbi opstemningen. Desværre er der ikke mange fisk, som kan passere omløbsstryget i dag, fordi det er alt for stejlt til, at fiskene kan svømme modstrøms.

- Det vil give et kæmpe biodiversitetsløft til Susåen, hvis den får lov til at løbe frit. De planter, fisk og smådyr, som lever i strømmende vand, trives ikke i den sø-karakter, som Suså har nu. Der er for eksempel ingen gydepladser til havørreden, men dem vil vi kunne genskabe, fortæller vandløbsmedarbejder Anja Rasmussen, der er projektleder.

Stemmeværket blokerer i dag for vandet, så Susåen får en kunstig vandstigning på ca. 2,5 meter. Det betyder, at Susåen økologisk set mere er en langstrakt sø end et vandløb i området fra slusen til Herlufsholm Broen. Hvis slusen bliver fjernet, vil vandspejlet i Susåen falde og udtrykket i området bliver ændret. Susåen bliver smallere og kommer til at ligge mere naturligt i omgivelserne.

- Opgaven med at undersøge muligheder for at lade Susåen løbe frit kommer fra staten og er en del af Vandområdeplanerne 2021-2027. Det betyder, at det er staten, der betaler, hvis spærringen skal fjernes. Med pengene fra Fiskeristyrelsen kan vi nu gå i gang med den omfattende forundersøgelse. Vi har to år til at foretage undersøgelsen, og vi er klar til at gå i gang allerede efter nytår, fortæller Rune Kristensen.

Alle landets kommuner arbejder sammen med staten om at sætte vandløbene fri. Det sker for at øge biodiversiteten i og omkring vandløbene. Der er dog få spærringer, der er så store som Gl. Maglemølle-spærringen i Næstved.

ka