KØBENHAVN: Teknik- og miljøborgmester i København Line Barfod (EL) erkender, at kommunen i realiteten ikke har mulighed for at tjekke og kontrollere, om reglerne overholdes, når boliger lejes ud via portaler som Airbnb, skriver Politiken. Efter reglerne må man kun leje en flerværelsesbolig ud 70 dage om året.
"Vi mangler de nødvendige værktøjer for at føre en effektiv kontrol på det her område. Den nuværende lov fungerer ikke. Den giver os ikke mulighed for at få det nødvendige overblik over problemets omfang. Og den giver os heller ikke som kommune effektive sanktionsmuligheder over for dem, der bryder reglerne", siger Line Barfod i et skriftligt svar til Politiken.
Hun efterlyser regler, hvor borgerne fx får pligt til at registrere sig som udlejere, indhente specifik tilladelse og derigennem dokumentere, at boligen først og fremmest fungerer som borgerens egen helårsbolig. Et forslag fra EL og SF om stramning af loven ved bl.a. at sænke antallet af udlejningsdage blev sidst uge ved andenbehandlingen i Folketinget kun støttet af Alternativet og faldt dermed.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.