AARHUS / KØBENHAVN: For at reducere CO2-udledningen i kommunens nybyggeri tager Københavns Kommune fra begyndelsen af 2026 et digitalt værktøj i brug, som udvikles af Byggeri København. Værktøjet samler data og erfaringer fra tidligere projekter og skal gøre det både billigere og nemmere at bygge med lavere klimaaftryk.
Databasen, som udvikles i samarbejde med Aarhus Kommune, fungerer som et opslagsværk, hvor bygherrer kan sammenligne løsninger ud fra CO2-aftryk, økonomi og biodiversitet. København Kommunes beregninger viser, at udledningen fra nybyggeri kan reduceres med omkring 50 pct. i 2035 sammenlignet med 2019, hvis der bygges efter bygningsreglementets frivillige lavemissionsklasse.
- Det er vigtigt at være ambitiøs der, hvor man virkelig kan gøre en forskel for klimaet. Det kan vi i vores egne byggerier. Men hvis København skal halvere CO2-udledningen fra nybyggeri, er vi nødt til at tænke nyt. Jeg håber, at andre kommuner vil tage databasen til sig, når den bliver tilgængelig, så vi sammen kan skubbe dansk byggeri i en mere bæredygtig retning, siger overborgmester Lars Weiss (S).
Vurdering af klimabelastningen
Databasen bygger på såkaldte LCA-beregninger (Life Cycle Assessment), der vurderer et materiales eller et byggeris samlede klimabelastning gennem hele dets levetid. Siden 2023 har det været et krav, at bygherrer dokumenterer nybyggeriers klimapåvirkninger med en LCA, og den nye database skal gøre dette arbejde både lettere og mere sammenligneligt.
Samarbejdet betyder, at data allerede deles mellem de to kommuner. På sigt er målet, at flere byer kan koble sig på systemet, så databasen bliver mere præcis og kan bidrage til at reducere klimaaftrykket i byggeriet nationalt.
- Målet er at bruge værktøjet aktivt til at træffe mere bæredygtige beslutninger, når vi planlægger og opfører nye bygninger. Samarbejdet med Københavns Kommune er et stærkt eksempel på, hvordan vi, ved at dele viden og data på tværs, kan løfte kvaliteten af vores byggeri og reducere klimaaftrykket, siger Henrik Rudfeld, som er Områdechef for Bygherreområdet, Teknik og Miljø, i Aarhus Kommune.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.















