KØGE: Borgmester i Køge Kommune, Marie Stærke (S), er forarget over sag om forurenet jord, skriver DR. Sagen omhandler 23.000 tons forurenet jord, som ulovligt er kørt ud til en mark ved Tessebølle i Køge Kommune i 2020. Vognfirmaet, der har dumpet jorden, har desuden forfalsket de jordprøver, der blev brugt til at dokumentere at jorden var ren.
- Jeg synes virkelig, at det er forkasteligt, siger Marie Stærke om de forfalskede prøver.
Jorden, der i første omgang burde være blevet kørt til et godkendt jordbehandlingsanlæg, blev først opdaget og registreret, da et ægtepar overtog ejendommen med den tilhørende mark og rettede henvendelse til kommunen med mistanke om forurenet jord to år senere. Forinden vidste kommunen ikke besked om jordtransporterne, der i sit omfang svarer til, at over 500 lastbiler har dumpet jord på marken. Det får Køge-borgmesteren til at efterlyse øget kontrol, mere stram lovgivning og hårdere straffe på området.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.