
KØGE: Køge Bugt er et af de mest udsatte områder i Danmark og udpeget som risikoområde for oversvømmelse i henhold til EU’s oversvømmelsesdirektiv. Derfor skal et nyt kystbeskyttelsesprojekt snart søsættes med navnet Køge Dige.
Og nu er der sat navn på rådgiveren: Niras og landskabsarkitektfirmaet LYTT Architecture har i fællesskab vundet Køge Dige udbuddet. Det gælder at udarbejde granskning og forundersøgelser, projektforslag, udbudsprojekt, EU-udbud, kontrahering og udførelse.
Projektet er et af Danmarks største og rækker over 11 km. kystlinje, og det kommer til at beskytte de ca. 19.000 borgere i det udsatte område. Det mere og mere ekstreme vejr vil kunne give milliardskader for området omkring Køge.
I 2015 udarbejdede Niras Idéprojektet for Køge Kommune med ti forskellige løsninger, der førte videre til dispositionsfasen med en tidlig version af den højvandsbeskyttelse, som nu skal finjusteres og bygges.
Projektet har et forventlig budget på 100 mio. kr. og skal være færdigt sidst 2021 eller først i 2022, oplyser Niras.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.