
Nu er der godt nyt til de nedslidte boliger og forsamlinghuse rundt om i landet.
53 kommuner har nemlig fået del i en millionpulje, der har til formål at udvikle og istandsætte Danmarks landsbyer til glæde for både nuværende og kommende beboere.
Social- og Boligstyrelsen har 1. marts udmeldt den statslige ramme til landsbyfornyelse til kommunerne. På finansloven for 2025 var der afsat en statslig udgiftsramme på 80,8 mio. kr. til landsbyfornyelse. Hertil kommer ikke-forbrugte midler fra tidligere år på 36,3 mio. kr., svarende til i alt 117 mio. kr.
Midlerne er uddelt til 53 ud af de 55 ansøgningsberettigede kommuner og kan fx anvendes som tilskud til istandsættelse af nedslidte boliger og forsamlingshuse, ombygning af tomme erhvervslokaler og til områdefornyelse.
- Puljen vil gøre Danmarks skønne landsbyer endnu mere attraktive at bo og investere i. Jeg ønsker et Danmark i balance med gode muligheder for at bosætte sig i alle dele af landet. Det kræver, at vi bliver ved med at investere i vores landsbyer, lyder det fra social- og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen (S).
Rammen til landsbyfornyelse kan anvendes i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land. Der ydes statslig refusion på 60 pct. af kommunens udgifter til landsbyfornyelsestiltag.
Du kan se en oversigt over tildelte midler til de respektive kommuner fra rammen til landsbyfornyelse 2025 og restmidler fra tidligere år her.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.