På papiret lyder det vældig lovende, at vi stopper med at bruge atmosfæren som en losseplads og i stedet indfanger vores CO2 op og faktisk får noget ud af den. Det kan være i industrien til fremstilling af plast, eller det kan være til at lave de såkaldte grønne brændstoffer, som kan hældes i tanken på fly og skibe - også kaldet Power-to-X.
Teknologien går under betegnelsen CCU - Carbon Capture and Utilization. Her ‘støvsuger’ man CO2’en, men i stedet for at tyre klimagassen tilbage i undergrunden for at lagre den, så gør man brug af den.
Problemet er blot, at der er meget få af de nuværende CCU-metoder, der er på linje med Parisaftalen på globalt plan, konkluderer et nyt studie ifølge Videnskab.dk.
Kun otte opflyldte målet
Det skyldes blandt andet, at det kræver en hulens masse energi, når man fanger CO2, og derefter skal kombinere den med brint - også kaldet elektrolyse - for at producere brændstoffer. En anden udfordring er, at det ikke er helt nemt at indfange CO2-molekylerne, og at nogle af teknologierne end ikke er modne til at komme på markedet endnu.
- Hvis en teknologi ikke reducerer CO2-udledningerne betydeligt, og den stadig er meget langt væk fra kommercialisering, så er det måske bedre at omdirigere finansieringen til teknologier, der har potentialet til virkelig at reducere emissionerne drastisk, skriver førsteforfatter Kiane de Kleijne, der er ph.d.-studerende på Department of Environmental Science ved Radboud University, i en mail til Videnskab.dk.
Af de 74 CCU-metoder forskerne gennemgik, opfyldte otte af dem 2030-målet, og kun fire var i stand til at nå nul-udledning i 2050, konkluderer forskerne.
Når man fanger CO2 ved en punktkilde, såsom en skorsten, så foregår det for eksempel ved, at man udstyrer skorstenen med et fangstanlæg, en slags filter, som adskiller CO2’en fra røgen. Udfordringen er dog, at det kræver energi at holde den CO2-støvsuger kørende.
Men det koster især på energikontoen, når kulstoffet skal bruges i en kemisk proces med brint til at lave brændstoffer. Og er det ikke sol- eller vindenergi, der bruges i den proces, kan det ende med at gøre mere skade end gavn på klimaet.
- Så længe de energikrævende processer ikke kan antages at bruge emissionsfri energi, kan flere CCU-metoder føre til højere udledninger, end de produkter de har til hensigt at erstatte, melder Kiane de Kleijne til Videnskab.dk.
CO2-fangst forudsætter samtidig, at der skal være en masse CO2, vi kan fange og putte ned i jorden, hvis idéen skal virke. Men teknologien må ikke blive en sovepude for at forlænge kulkraftværker eller blot øge afbrændingen af biomasse.
CCU må ikke aflede opmærksomheden
Derfor advarer forskerne bag studiet om at låse sig fast i et system, hvor CCU-teknologier afleder opmærksomheden fra mere effektive redskaber til at få banket udledningerne i bund. Det indebærer en generel reduktion af vores energiforbrug og lagring CO2’en i undergrunden (CSS), fordi det ikke kræver samme mængder strøm.
Men det giver stadig mening at indfange CO2 på for eksempel affaldsforbrænding og i cementindustrien, som er industrier, vi ikke bare sådan kan undvære, vurderer Thomas Højlund Christensen, der er professor på Department of Environmental Engineering ved DTU, ifølge Videnskab.dk.
Det er vigtigt at forstå, at CC - altså Carbon Capture - ikke er en teknologi i sig selv. Det skal enten være med lagring eller brug for øje, når vi indfanger CO2’en. Her er Carbon Capture and Storage (CCS) - lagring af CO2’en - et godt sted at starte, påpeger Thomas Højlund Christensen.
- Der er ikke noget galt i at fange CO2 og lagre den til at starte med, og senere hen kan man komme i en situation, hvor man har CO2-mangel. Her kan man så gå hen og bruge CO2’en.
- Men man kan ikke bare ud fra en almindelig genanvendelsesbetragtning tro, at fordi det er genanvendelse, så er det per automatik bedre. Det gælder ikke her, fordi genanvendelse kræver en hel masse strøm, når vi skal omdanne det til brændstoffer, slutter Thomas Højlund Christensen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.