
KOLDING: Det bliver entreprenørfirmaet Munck Havne og Anlæg A/S, der med rådgivning fra Cowi skal stå for det såkaldte "Marina City-projekt", der vil udvide havnebassinet, etablere kajanlæg og slæbesteder, anlægge ny strand og opfylde et nyt landområde.
Økonomiudvalget har således vurderet, at Munck Havnes tilbud var det bedste på opgaven til 120 mio. kr. Fem af landets største totalentreprenører på området havde budt på opgaven.
Nu afventer kun tilladelse fra relevante statslige myndigheder, som forventes at falde på plads i løbet af sommeren.
CO2-begrænsning vægtet 25 pct.
I udvælgelsen har der udover pris også været stort fokus på bæredygtighed især med fokus på begrænsning af CO2-udledning.
Bæredygtighed/CO2-begrænsning og kvalitet er således vægtet med 25 pct. hver i kommunens samlede vurdering, mens prisen blev vægtet med 50 pct.
- Det er noget helt nyt, at CO2-udledning indgår som konkurrenceparameter ved udbuddet af en stor anlægsopgave. Så vidt vi ved er det første gang, både her i landet og måske også i det hele taget, at dette sker. Men det ligger helt i tråd med alle de nationale og internationale politiske ambitioner om at reducere CO2-udslippet og klimabelastningen frem mod 2030, siger borgmester Jørn Pedersen (V).
Aftalen gælder det marine anlægsarbejde, der igangsættes hurtigst muligt. Senere kommer der udbud på andre opgaver som fx moler, broanlæg, havnepromenade lige som byggemuligheder vil blive sat til salg.
Efter Økonomiudvalgets beslutning er der nu en stand still-periode på 10 dage, før kontrakten med Munck Havne kan indgås.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.