dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Manglende sikkerhedsfunktion truer Esbjerg Lufthavns eksistens

En ekstern rapport om fejl og mangler i Esbjerg Lufthavn truer den fremtidig drift, hvis forholdene ikke bringes i orden.

ESBJERG: En ekstern undersøgelse af forholdene i Esbjerg Lufthavn peger på, at lufthavnen kan blive nødt til at lukke, fordi "kommercielle interesser har haft højere prioritet end driften og sikkerheden i lufthavnen." 

JydskeVestkysten kan nu beskrive flere detaljer i rapporten, som er udarbejdet af det internationale konsulentfirma Kongstein på vegne af Esbjerg Kommune. I rapporten fremgår det bl.a., at "resultatet for Esbjerg Airport er, at man ikke efterlever regler og krav i det omfang, det er påkrævet indenfor Safety og Security, hverken på dokumentation, træning, opfølgning eller implementering, og det skal der rettes op på øjeblikkeligt,"

Ifølge rapporten mangler lufthavnen en Training Manager, "der er ansvarlig for, at medarbejderne har den fornødne træning og uddannelse til i enhver henseende sikkerhedsmæssigt, kompetencemæssigt og lovmæssigt at kunne løse deres opgaver forsvarligt." En medarbejder, som er placeret i denne funktion, fortæller selv i rapporten, at hun ikke har den påkrævede uddannelse og heller ingen erfaring med "selvtræning". Uden denne funktion kan lufthavnen ikke have licens til at fortsætte driften.

Det fremgår ligeledes, at lufthavnschef Susanne Kruse Sørensen er tilmeldt Training Manager-kurset i sommeren 2025, og hun har derfor heller ikke kunnet varetage opgaven. Hun afviser dog denne kritik overfor mediet, hvor hun i et mailsvar skriver, at "lufthavnen (red.) har altid haft en godkendt Training Manager".

Genkender ikke udsagn

I forbindelse med udleveringen af aktindsigten til JydskeVesykysten, har Esbjerg Kommune medsendt følgende bemærkning til lokalavisen:

"I relation til det udleverede materiale bemærker Esbjerg Kommune, at flere medarbejdere i Esbjerg Lufthavn efterfølgende har tilkendegivet, at de ikke kan genkende deres udsagn, som de er angivet i rapporten".

Hverken borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V), eller kommunaldirektør, Rikke Vestergaard, har ønsket at kommentere sagen til mediet. De henviser til lufthavnschefen, Susanne Kruse Sørensen, som ikke genkender det billede, som undersøgelsen har tegnet.

Konsulentfirmaet beskriver ligeligeledes, at de har mødt modstand fra lufthavnens ledelse i forbindelse med undersøgelsen.

SRS

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/manglende-sikkerhedsfunktion-truer-esbjerg-lufthavns-eksistens

GDPR