Massiv forurening efter teflonfabrik: Kommune skal involveres
HERLEV: PFAS 19.500 gange over grænseværdien og kræftfremkaldende kemikalier som benzen og klorerede opløsningsmidler.
Teflonfabrikken Accoat har efterladt massiv forening på virksomhedens tidligere adresser i Nordsjælland. Det skriver det undersøgende medie Danwatch fredag.
Mediet har fået aktindsigt i to forureningsundersøgelser fra Region Hovedstaden, hvor rådgivende ingeniører fra Geo to gange sidste år tog vand- og jordprøver på to adresser i Kvistgård, hvor Accoat har ligget.
Den ene foreløbige undersøgelse har fundet PFAS 19.500 gange over grænseværdien samt benzen seks gange over grænseværdien på Bøgeskovvej 5. Den anden forureningsundersøgelse har fundet PFAS-stofferne PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS mere end 1.000 gange over grænseværdien på Egeskovvej 2.
Bekymrende, siger eksperter
Lisbeth E. Knudsen, professor i toksikologi på Københavns Universitet, kalder undersøgelserne for “skræmmende læsning”:
- Man kan bestemt ikke kan udelukke en sammenhæng med påvirkning og sygdom hos befolkningen, hvor særligt børn og gravide er følsomme, både fordi de måske er blevet udsat for tungmetaller, men også organiske opløsningsmidler, tjærestoffer og PFAS, siger hun til det undersøgende medie Danwatch.
Philippe Grandjean, professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet, siger specifikt om niveauerne af PFAS:
- Jeg synes naturligvis, at der er grund til at være bekymret, når der er tale om en miljøforurening, der ikke forsvinder, og som kan risikere at vokse og som vil være til stede i mange år fremover. De her stoffer er virkelig, virkelig giftige, selv små koncentrationer er bekymringsværdige, siger han til Danwatch.
Kommune skal indvolveres
I undersøgelserne fra Region Hovedstaden er Accoat ikke nævnt direkte som forurener, blot at “forureningen vurderes at stamme fra overfladebehandling med teflon”.
Ifølge forureningsundersøgelserne har der dog ikke ligget teflonvirksomheder ud over Accoat på nogen af de to adresser. Ifølge Region Hovedstaden skal Helsingør Kommune nu vurdere, om man kan finde den ansvarlige forurener - og i så fald udstede et påbud, der kan føre til oprensning af den forurenede jord.
Region Hovedstaden oplyser, at drikkevandet er upåvirket af forureningen.
Direktør for Accoat Susie-Ann Spiegelhauer ønsker ikke at stille op til interview, men skriver i en mail til Danwatch, at “Accoat overholder al gældende lovgivning”.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.