
AALBORG / MARIAGERFJORD: Miljøstyrelsen skal betale 40 mio. kr. i erstatning, fordi styrelsens indgreb over for Pindstrup Mosebrug var for vidtgående. Sådan lyder en dom onsdag fra Vestre Landsret.
Dommerne har vurderet, at myndighederne gik for vidt, da Pindstrup Mosebrug blev forhindret i at indvinde sphagnum i Lille Vildmose.
Indgrebet skyldtes den skadelige påvirkning af højmoser, som ligger tæt på arealerne. Det var ikke nødvendigt at give afslag til Pindstrup Mosebrug. Mindre indgreb burde have været brugt, lyder det fra dommen.
Afgørelsen var et betydeligt indgreb mod virksomheden, som blev meget hårdt ramt, mener landsretten.
Erstatningen er fastsat til 40 mio. kr. plus renter, og det samlede beløb kan blive langt større. Virksomheden havde forlangt 150 mio. kr.
Sagen går helt tilbage til 2006. Dengang sagde myndighederne stop for Pindstrup Mosebrugs aktiviteter på arealer, som virksomheden enten ejede eller havde lejet.
Højmoser er en meget sjælden naturtype i Danmark og er særligt beskyttet.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.