ROSKILDE / KØBENHAVN: Skole- og børneudvalget i Roskilde bakkede ikke op om et SF-forslag om at droppe skolemælken helt for at hjælpe klimaet og spare arbejdstid. Kun R stemte for, mens K,K, S og EL var imod, oplyser sn.dk. Mads Præstegaard (SF) har siden begæret sagen i byrådet og mener, at det er på tide at tage opgøret med skolemælk som "en tidslomme, der har mistet sin eksistensberettigelse i en tid, hvor klimaet står øverst på dagsordenen, og hvor mælken har mistet sin ophøjede sundhedsstatus".
- Vi bliver ved med at fastholde vores borgere i en forestilling om, at man skal drikke meget mælk, siger Mads Præstegaard, der hellere så flere vandposter, mens udvalgsformand Bent Jørgensen (V) kalder skolemælk et rigtig godt tilbud og i øvrigt et frit valg.
Københavns Kommune vedtog sidste år at spare 1,5 millioner kroner årligt på skolemælken. Den besparelse blev hentet ved at reducere alle skolers budget til det tekniske personale, der modtager, sorterer, uddeler og rydder op efter mælken. Her var der også et generelt ønske om at gøre skolernes aktiviteter mere klimavenlige i kraft af færre tunge køretøjer gennem byen og mindre affald.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.