
Et gammelt, centralt krav om, at brandbiler skal rykke ud senest fem minutter efter en alarm, skal efter regeringens mening afskaffes, skriver Beredskabsinfo.
Forslaget kommer som del af regeringens dagsorden om at frisætte kommunerne. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har bedt sit ministerium om i samarbejde med Beredskabsstyrelsen at se på at afskaffe fem minutters kravet, når den såkaldte dimensioneringsbekendtgørelse skal opdateres, siger han.
Han ønsker ikke at fastsætte et nyt krav om, hvornår brandvæsnet senest skal nå frem til en brand, men han vil gerne indføre et krav om, at kommunerne skal vedtage responstider, sådan som mange kommuner allerede har gjort.
- Det er allerede i dag praksis, at responstider udarbejdes lokalt og indgår i kommunens planer for redningsberedskabet. Planerne er omfattet af Beredskabsstyrelsens tilsyn med de kommunale redningsberedskaber. Ved en afskaffelse af afgangstidskravet opretholdes borgernes sikkerhed via Beredskabsstyrelsens tilsyn med de kommunale redningsberedskaber. Beredskabsstyrelsen vil ligeledes kunne følge udviklingen i responstider for at sikre, at der ikke sker en forringelse af serviceniveauet for borgerne, lyder der fra ministeren.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.