
NÆSTVED: 2.000 elritser, som er inficeret med malermuslingelarver udsættes af Næstved Kommune i naturen for at sikre, at den yderst sjældne tykskallede malermusling fortsat kan leve på Sjælland.
Den tykskallede malermusling er så sjælden, at EU har bevilliget Næstved Kommune penge til at sikre den lille bestand, der lever i Susåen. Muslingen er de første uger af dens liv afhængig af at kunne leve på elritsens gæller, og derfor udsætter de komunale biologer nu elritser, som er inficeret netop med malermuslingelarver.
Sidste forår blev der indsamlet cirka 150 elritse-moderfisk i Hågerup Å på Fyn af Fyns laksefisk, de har fået knap 2.000 elritseunger, som har vokset sig så store, at de nu er blevet inficeret med muslingelaverne, som forinden også er blevet indsamlet fra Hågerup Å.
På den måde er elritserne trods deres beskedne størrelser på cirka fire cm blevet en slags rugemødre.
- Metoden er ikke afprøvet før, så vi er meget spændte på resultatet, fortæller projektleder Sofia Mulla Kølmel fra Næstved Kommune, og fortsætter:
- Vi har hentet en udenlandsk ekspert til at hjælpe os, og vi sætter fiskene ud på et nøje udvalgt sted, hvor der er størst sikkerhed for, at både fiskene og muslingerne vil kunne klare sig.
Foruden af udsætte elritser og malermuslinger vil kommunen nogle steder plante træer langs åen, lægge sten ud, grave sandfang og fjerne sand fra åen, så muslingerne får bedre levevilkår.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.