
ODDER: Klima- og Planudvalget i Odder har afvist en ansøgning om "dispensation til kælegrise i byzone". Ansøgningen kom fra en familie, der har anskaffet sig to kælegrise uden at være opmærksom på, at det kræver tilladelse i byzone - og så blev anmeldt, oplyser Odder Avis.
I 2016 gav udvalget afslag på en tilsvarende ansøgning.
- Vi mener ikke, at det hører til med dyrehold her i byen. Vi kan ikke overskue konsekvenserne af at give tilladelse til det her, siger han med tanke på de mange mulige andre ansøgninger, der så kunne komme, siger udvalgsformand Kresten Bjerre (R).
Ifølge avisen var smitterisiko også en del af baggrunden for at afvise.
Forvaltningen havde oplistet en række vilkår, hvis ellers udvalget ville dispensere. Vilkår, der lægger sig op ad information fra Fødevarestyrelsen, Hold af kælegrise:
- Dyreholdet må maksimalt bestå af 2 kælegrise op til 25 kg i udvokset størrelse
- Kælegrisene skal holdes indendørs.
- Når kælegrisene er i haven, skal de være under opsyn.
- Haven skal være indhegnet.
- Kælegrisene skal luftes i snor.
- Fast gødning udendørs skal straks fjernes, og der må ikke forekomme oplag af fast gødning, ligesom udspredning i haven ikke er tilladt.
- Opsamlet fast gødning fjernes f.eks. i lukkede poser sammen med husholdningsaffaldet.
- Dyreholdet må ikke give anledning til lugt-, støv-, flue- eller støjgener for naboerne. Tilsynsmyndigheden vurderer, hvornår eventuelle gener erat betragte som væsentlige.
- Dispensationen bortfalder, hvis dyreholdet giver anledning til væsentlige gener.
I Rudersdal gav teknik- og miljøudvalget i 2016 generelt lov til at holde kælegris og udstak nogle regler, der lægger sig meget op af Fødevarestyrelsens. Derudover skal grisene her registreres i Det Centrale Husdyrbrugsregister og have en chip eller et øremærke. Samtidig findes der regler for, hvad grisen må og især ikke må spise, og hvordan man skal undgå lugt og støjgener.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.